Sko til CrossFit

Du er måske vant til, at træne i dine gamle badmintonsko eller dine løbesko gennem flere år. Men nu er du på et punkt i din CrossFit-træning hvor dine løft skal være tungere, du vil være hurtigere og du vil være bedre i tekniske øvelser så som rope climbs. Det kræver nogle træningssko der udover at være robuste, kan givee dig stabilitet og fodfæste. Det er præcis dét CrossFit-sko er udviklet til. En hybrid mellem vægtløftersko og løbesko lavet i et meget holdbart materiale. Dine sko skal give dig stabilitet når du løfter, komfort og absorbering når du løber samt ankelsupport når du hopper og gennemfører krævende træninger.

Vi har anmeldt de bedste CrossFit-sko der er på markedet. Vi har ikke en favorit blandt Reebok, Nike eller Inov-8. Vi giver dig bare vores ærlige vurdering af hvordan skoene er fungerer, deres egenskaber og hvad du vil få mest glæde af ved de forskellige modeller.

Her får du vores anmeldelser af de 5 bedste sko til henholdsvis mænd og kvinder.


Top 5 sko til CrossFit - til mænd

Top 5 sko til CrossFit - til kvinder

  • Sko 1
  • Sko 2
  • Sko 3
  • Sko 4
  • Sko 5

 

Reebok Crossfit Nano 7.0

1049 kr.

Fleksibel sål
Solid hælkap
Inov-8 F-lite 335

1299 kr.

God vægtløftersko
Forstærket tåkappe

Hvad forventer du af en CrossFit-sko?

CrossFit er en af de hurtigst voksende sportsgrene i Danmark og af samme årsag stiger behovet for sko og beklædning der kan tåle de mange ugentlige WODs hvor intensiteten er høj.

Et af de første punkter du kan opgradere din garderobe er med hensyn til dine sko. Med et par gode CrossFit-sko vil du opnå markant mere stabilitet i dine tunge løft. Du vil også opleve, at dine sko ikke er til at slide op i rope climbs, box jumps og burpees.

Dét der adskiller de fleste CrossFit-sko fra hinanden er ikke hvor slidstærke de er. De kan alle tåle meget. Det du i stedet skal fokusere på er hvordan fordelingen i skoen er mellem stabilitet i vægtløft og fleksibilitet i løb. Det er nemlig her, at CrossFit-sko for alvor varierer i enten den ene eller anden retning.

Løber du meget i dine WODs og personlige træninger skal du derfor undgå de helt stive CrossFit-sko. Omvendt, hvis du ofte løfter tungt og sjældent løber mere end et par hundrede meter af gangen, så bør du gå efter et par CrossFit-sko der lægger vægt på stabilitet og fodfæste.

Hvordan vælger du den bedste sko til CrossFit?

Vi har opstillet nogle parametre vi måler på når vi tester sko. På den måde kan du bedre vurdere hvad der er vigtigt for dig i din nye CrossFit-sko. Vi har valgt at vurdere skoene på:

  • Holdbarhed
  • Komfort
  • Beskyttelse
  • Fleksibilitet og kontakt
  • Understøttelse
  • Balancen mellem vægtløft og løb 

 

Længere oppe finder du resultatet af vores tests hvor vi har fundet de 5 bedste CrossFit-sko til henholdsvis mænd og kvinder. Hvis du vil vide mere om de enkelte dele vi har vurderet skoene på kan du læse videre herunder.



Holdbarhed

Når vi vurderer skoens holdbarhed gør vi det med udgangspunkt i, at der trænes CrossFit 3-5 gange ugentligt. Vi taler ikke om normal brug i en gymnastiksal eller en kort løbetur. Vi taler om hårde træningspas med store mængder burpees der belaster tåkappen, rope climbs der tester både greb og slidstyrke på skoen samt udendørs brug på asfalteret vej.



Komfort

Vi vurderer skoen på dens komfort. Det gør vi på flere måder. Vi ved hvor vigtigt det er for dig, at skoen føles behagelig fra første øjeblik. Vi ved også, at du ikke vil bryde dig om, at skoen skal bruges i ugevis før den er ’gået til’. Du synes også det er belastende hvis skoen er for smal eller for bred. Eller hvis din fod ikke kan ånde i skoen når det bliver varmt under træningen. Alle disse ting kigger vi på, når vi vurderer skoens komfort.



Beskyttelse

Når vi vurderer beskyttelse i forbindelse med dine CrossFit-sko så tænker vi på skoens evne til at beskytte dig under forskellige øvelser. Er skoen hård nok i tåkappen til at modstå et svirp fra speed-ropet når du laver double unders? Er tåkappen stærk nok til at du kan lande på tåspidserne i dine burpees uden at få ømme tæer? Bliver indersiden af din fod belastet unødigt meget under rope climbs? Det er bare nogle af de ting vi undersøger når vi ser hvordan skoen hjælper til at beskytte foden under træningen.



Fleksibilitet og kontakt

Vi tester hvor fleksibel sålen er under løb og hvordan kontakten med underfladen føles i forskellige øvelser. Særligt i vægtløftning er det essentielt, at er du i fuldkommen kontakt med underlaget og ved præcis hvordan vægten er fordelt på din fod for at kunne stabilisere din balance på et splitsekund. Har du dårlig kontakt med underlaget vil du ofte opleve, at du mister kontrollen i øvelser som snatch, lunges og split jerk.



Understøttelse

Understøttelse er en af de vigtigste årsager til, at du skal købe en CrossFit-sko. Understøttelsen i tunge vægtløft (særligt når du har vægtstangen over hovedet) er uvurderligt. Både i forhold til at blive bedre til CrossFit, men i høj grad også for din egen sikkerheds skyld. Hælen skal være solid og sålen i hælen må gerne være en smule bredere end foden for øget stabilitet. Sålen skal være meget fast så du ikke mister stabiliteten i de tunge løft, men samtidig skal sålen være absorberende så du ikke får ondt i lænden af hårde landinger i box jumps.



Vægtløftning & løb

Vi vurderer skoens balance mellem egenskaberne der kræves for solide og stabile vægtløft samt egenskaberne der kræves for et fleksibelt og let løb hvor skoen også understøtter hurtige retningsskift. Du har brug for, at du kan drive løftet hele vejen fra hælen til skuldrene med et fast afsæt i hælen. En blød løbesko vil give et meget stort effekttab og dermed betyde, at dit løft ikke får nær så meget kraft som en i en sko der er tilpasset vægtløft. Ligeledes skal der være plads til, at dine tæer kan sprede sig en smule i tåkappen for at holde din krop i balance i et dybt squat. Men der er samtidig behov for, at du kan løbe og hoppe i en CrossFit-sko. Det betyder, at din sko ikke kan være ligesom dedikerede vægtløftersko der ofte har en smule hæl for at aflaste ankelledet.

Den gode crossfit-sko er du i stand til at løbe i. Det er oftest her, at du vil opleve den største forskel fra dine normale træningssko. CrossFit-sko er mere stive i det og kræver lidt tilvænning, men de er stadig designet med henblik på, at du kan løbe og trække i dem.



Konklusion

Du ved nu, hvor mange overvejelser du skal gøre dig før du vælger din nye CrossFit-sko. Vi har forsøgt, at give dig så meget information som muligt så du kan træffe det bedste valg for dig. Du skal ikke vælge din sko ud fra den seneste modetrend eller ud fra prisen. Du skal i stedet fokusere på hvad der på nuværende tidspunkt begrænser dig i din træning. Hvis det er stabilitet i de tunge løft skal du vælge en sko der har stærke vægtløftningsegenskaber. Hvis det er dit løb skal du gå efter en af de mere fleksible sko der tillader dig at være agil, men uden at gå på kompromis med stabiliteten i løftene.

Vi har vurderet samtlige sko til CrossFit der er på markedet og kan derfor sige med sikkerhed, at du vil finde din næste sko i vores udvalgte top 5 for henholdsvis mænd og kvinder.